Fleksibelt kontor: 10 år senere

Da jeg var i gang med at rydde op i mit skab, fandt jeg et gammelt avisklip om det hollandske forsikringsselskab ’Interpolis’ i Tilburg. I 1998 introducerede virksomheden den fleksible arbejdsplads, hvor ikke en gang direktøren havde sit eget kontor.

Den gang var der mange skeptikere, især fordi kontoret har mindre arbejdspladser end ansatte (for hver 10 personer er der 7 arbejdspladser).

Jeg gik straks på jagt efter nyere artikler om virksomheden og fandt flere, bl.a. i avisen Trouw. Her kan jeg læse, at disse skeptikere ikke fik ret. Sygefraværet i virksomheden er mindsket med 20 procent, og udskiftningen af personale er ganske lav.

Men især fordi der er mindre arbejdspladser end ansatte viste det sig, at gode aftaler er nødvendige.
For at undgå at bestemte arbejdsgrupper eller afdelinger konfiskerer de samme pladser eller samme rum hele tiden, har firmaet udpeget såkaldte floormanagers, som holder øje med en rigtig brug af rummene, og hvis nødvendigt forklarer folk, hvorfor de skal flytte et andet sted hen
:-).

En anden vigtig ulempe som kom frem i kontoret var en mangel på social sammenhæng, især i teams med folk som arbejder derhjemme i to eller tre dage om ugen. For at styrke den sociale sammenhæng indkalder teamledere derfor målrettet og jævnligt til møder.

image001image003

Nogle rum er vanvittigt populære som bl.a. disse stole. En andet rum med kun møbler i nedrivningstræ viste sig at være ukomfortabelt, og er derfor lavet om.

Sidst men ikke mindst: Interpolis behandler ikke uopfordrede ansøgninger mere, fordi virksomheden simpelthen blev oversvømmet af breve.