Forleden skrev jeg i min Facebook-profil, at jeg overvejede fordele og ulemper ved åbne kontorer. Straks fik jeg en en reaktion fra en ven i sundhedssektoren: “Har mødt en patient, der er godt og grundigt træt af sit åbne kontorlandskab.”

Og sådan er det hver gang, jeg nævner åbne kontorer eller storrum. Det tilsyneladende lidt kedsommelige emne får virkelig folk i svingninger – nogle så meget, at de bliver nødt til at fortælle deres behandler om det.

Siden jeg i 2004 for første gang begynde at beskæftige mig med arbejdsmiljø i åbne kontorer, har jeg gang på gang erfaret, at der er følelser involveret i det her! Retten til at bestemme hvor skabet skal stå, er også vigtig på arbejdet. Måske især, hvis man ikke bestemmer der derhjemme – og hvem gør det?

Nogle mener, at storrum eller åbne kontorer er vor tids bomuldsmarker for vidensarbejdere. Andre mener, at det er stedet, for folk som vil og kan kommunikere og være kreative. Måske kan synspunkterne nuanceres lidt?

Bomuldsmarker er jo ikke i sig selv onde, og sådan er det måske også med storrum og åbne kontorer. Under alle omstændigheder er der altså en masse spændende at diskutere. Jeg lover at poste nogle gode indlæg, om hvad der rører sig – i og uden for mit eget hoved. Lover du så at bidrage med dine tanker og kommentarer?

Venlig hilsen
Søren