Emne — Stress

Fleksibelt gummitastatur

Nu hvor Søren har skrevet om at putte et tastatur i opvaskemaskinen, kom jeg i tanke om, at jeg for nogle år siden har set et fleksibelt rubber tastatur. De er vandtætte, så de kan skylles med vand.

Jeg har lige checket det på nettet, og det viser sig at de kan endda gøres rent med Ajax! Det må lyde som sød musik til dem, der er bekymret over alle tastatur-bakterier.

De er også nemt at rulle sammen og tage med i tasken. Gummitastaturet kan fås som mini og i full size og i mange farver. En anden fordel er, at det er lydløst at skrive på. Så det kan være,  jeg skal skifte til sådan ét, fordi jeg er lidt træt al den larm, jeg laver, når jeg sidder og skriver.

USB-trådløs-fleksibel-keyboard.jpg
USB-fleksibel-blå-keyboard.jpg

9. februar 2009   1 Kommentar

Børge Bisgaard har lært at sige pyt

bisgaard.jpg

Til sidst måtte han ringe og spørge sin kone, om han var på vej på arbejde eller på vej hjem. Så blev han sygemeldt et halvt år. Nu har han lært at styre sine personlige ambitioner og sige pyt. Se indslag på jptv

6. december 2008   Kommentarer lukket til Børge Bisgaard har lært at sige pyt

Bankens tv sender stresshistorie

jysketv.jpg

Jyske Bank har åbnet en nettv-kanal, og med den galoperende finanskrise er der nok at rapportere om – og måske også mange seere.  Men det er ikke kun penge, kanalen beskæftiger sig med. Der er også blevet plads til en tankevækkende indslag om Jan Villadsen,  dygtig medarbejder i bankens fondsafdeling, som kørte i 5. gear og overhørte kroppens signaler. Men så en dag..

Se indslaget Stress er farligt

1. oktober 2008   Kommentarer lukket til Bankens tv sender stresshistorie

Er Facebook en kur mod stress?

Stresseksperten, overlæge Bo Netterstrøm, mener ifølge politiken.dk, at Facebook kan modvirke stress.

»Det hjælper altid at få sat ord på sine tanker, og derfor er Facebook ikke et tosset redskab til at modvirke stress«, siger han.

Jeg opfatter nu ikke Facebook primært som et redskab til at sætte ord på mine tanker, men om Facebook er stressende eller ej, handler vel om, hvorvidt man opfatter det som et krav eller noget, der er sjovt.

Fagforeningen HK opfatter tydeligvis ikke Facebook som sjovt. Til Politiken siger advarer faglig chef Carlo Søndergaard om, at Facebook kan få danskerne til at glemme at slappe af.

10. september 2008   Kommentarer lukket til Er Facebook en kur mod stress?

Stresskort til kontorfolket

kanskal.jpg
Collage: Johnny Kühn, Thomas Søndergaard og Søren Svith

Er ved at lave nogle stress-kort til arbejdmiljøsrådet for kontorområdet inden for det offentlige og finanssektoren. Her er et af vores forslag. Teksten lyder sådan her:

Kære ……

Lige meget hvor mange timer du arbejder, føler du sikkert ofte, at du ikke har nået det, du gerne ville.

Måske er det fordi du ikke er god til at skelne, hvad der er vigtigt, og hvad der er knap så vigtigt. Måske skal du øve dig i at kende forskel på, hvad du nødvendigvis SKAL gøre for at løse opgaven, og hvad du KAN gøre for at løse den endnu bedre – hvis der er tid til det.

Det lyder ret simpelt, men prøv det lige.
Formentlig ender alt i starten i SKAL-bunken, og så må du afgøre, om det er fordi, alt dit arbejde er lige vigtigt, eller om det kunne være fordi, du endnu er god nok til at skelne.

Det er en god idé at diskutere det i fællesskab på arbejdspladsen. Husk at få chefen med i snakken :-)

De arbejdspladser, som har prøvet metoden, har udviklet en simpel intern kode bestående af to muligheder: SKAL eller KAN. Uden at tænke nærmere over det, kan de spørge: Er det en SKAL-opgave eller en KAN-opgave?

Kærlig hilsen

::::::::::::::::::::

PS. Du kan også bruge metoden derhjemme ;-)

18. april 2008   Kommentarer lukket til Stresskort til kontorfolket

Fredagshilsen fra husmor

Forebyggelse af stress står højt på alles dagsorden i disse år. Det gjorde det ikke i 1950’erne, og dette foto giver måske forklaringen:

Stressed stavet bagfra

somerights20.gif Foto: Rick Aude

11. april 2008   Kommentarer lukket til Fredagshilsen fra husmor