Emne — Indretning

Mødelokale med brændevæg

Hvis du og dine kolleger mangler et mødelokale i Århus, blev jeg gjort opmærksom på denne mulighed:

I Lynfabrikken er der dette lækre mødelokale til 10 personer, som er indrettet med en hel brændevæg. Det anderledes væg sørger ikke kun for en duft af skov og træ, men virker også lyddæmpende.
Mere info her

Lynfabrikken er kontorhotel, butik og kaffebar m.m. i en gammel fabriksbygning i midten af Århus. Kaffebaren er et af de bedste steder i byen for at arbejde!

untitled

27. marts 2009   Kommentarer lukket til Mødelokale med brændevæg

Se lyset!

I Dansk Design Center er der i øjeblikket en spændende udstilling om lys og fremtidens lysdesign, som jeg varmt kan anbefale. Jeg har bl.a. set forskellige skrivebordslamper, der justerer lysstyrken efter niveauet af dagslys i rummet. Det giver en energibesparelse.

Man kan også opleve intelligente lysstyringssystemer, som slukker automatisk, når du forlader dit arbejdsområde.

28. februar 2009   Kommentarer lukket til Se lyset!

Slim i tastaturet

cc_on_keyboard.jpg

I 24-timer var der i går en kort artikel om et nyt måde at rengøre tastaturet. Med slim. Produktet Cyberclean er en videreudvikling af legetøjsproduktet Slime, så konsistensen er velkendt for mange, skriver avisen.

Tanken er, at man tager en klat af den let klistrede substans, presser det ned over tasterne og på den måde tager snavs og baciller med, når det fjernes igen. Se video

Ifølge den schweiziske producent desinficerer substansen sig selv i en længere periode. Så snart det taber sin stærke gule farve, er det tid til et nyt – biologisk afbrydeligt – klat. Kan også bruges for (mobil)telefoner, printere og kopimaskiner.

Cyber Clean koster fra 25 kroner og kan fås i Computer City butikker.

Se også tidligere blogindlæg om beskidte kontorer

19. december 2008   2 kommentarer

Pynt kontoret med blade

Den kendte hollandske designer Richard Hutten har udviklet ‘Leaves’, et kunsstofblad med en stærk magnet i stilken. Man kan kaste dem på en overflade af metal eller stål, som for eksempel et skillevæg, og bladene bliver hængende – også om efteråret og vinteren :-)

Hutten udviklede ‘Leaves’ til et kontorrum på det hollandske museum ‘Boijmans van Beuningen’ i Rotterdam. Her tog han nogle hundrede blade, og placerede dem på et metalloft. Resultat: Et legende loft som samtidig er funktionelt. Alle disse blade dæmper lyden og forbedrer akustikken i rummet. Desuden giver bladene, ifølge designeren, glæde og fornøjelse på arbejdspladsen, fordi man ikke kan lade være at lege med dem, hvis de fx er brug på en skillevæg.

 leaves_2.jpg

13. oktober 2008   Kommentarer lukket til Pynt kontoret med blade

C2C: Kontorstolen kan genbruges

think.jpg Information havde i fredags en inspirerende artikel om den grænseoverskridende ‘Cradle to cradle’ koncept.

Konceptet C2C (efter det engelske udtryk Cradle to Cradle) er udviklet af den tyske professor i økonomi Michael Braungart og den amerikanske arkitekt William, og handler om ‘kredsløbstænkning’. Alt det vi hidtil har kendt som affald, må bruges som byggesten til nye produkter.

Et eksempel af sådan et produkt er kontorstolen THINK, fremstillet af Steelcase, verdens største producent af kontormøbler. Kontorstolen kan skilles i alle dele på få minutter. Op til 44 procent af stolen er af genbrugt materiale, og hele 99 procent kan gå videre til fornyet genbrug. Den indeholder ikke PVC eller andre materialer, som belaster miljøet.
Der findes bl.a. borde, gulvmateriale og byggemateriale lavet af andre producenter, med ud fra samme C2C-princip.

lafrog-treescraper.jpgArkitekten William NcDonough har i øvrigt udviklet en ny type kontorbygning ifølge C2C-konceptet. Bygningen imiterer et træ og dens virkning, en såkaldt Treescraper. Solpaneler fanger solens energi, et flat, grønt tag opsamler regnvand, på tårnets terrasser laver planter ilt og renser kontorluften. Kontorhusets vand genbruges. Dette kontor er dog ikke bygget endnu.

5. oktober 2008   Kommentarer lukket til C2C: Kontorstolen kan genbruges

Ikke cornflakes eller snowflakes, men airflakes!

Forleden var jeg på presserejse i Sydsverige sammen med en lille gruppe udenlandske journalistkolleger, som har base i Stockholm. På programmet var bl.a. besøg hos møbeldesignere.
Blandt firmaer vi besøgte var www.abstracta.se. Denne svenske virksomhed har siden 1970 beskæftiget sig med indretning af virksomheder, kontorer, skoler og offentlige miljøer.

En af deres nye produkter er ‘Airflake‘, en lydabsorberende afskærmning af tyk fiberfilt. Modulen består af fire forskellige modeller og forskellig farver.
For at se hvordan Airflake kommer til at se ud i dit kontorlandskab, kan du afprøve modellerne her.

På billedet herunder ser du Jan Janonius i dette luftige og lette Airflake-miljø. Jan er press officer i det internationale press centre i Stockholm, og han var en af organisatorene af denne presserejse . (Mere om dette press centre, med en fantastisk flot og anderledes storrum, følger senere). FOTO .-)

abstracta.jpg

17. september 2008   Kommentarer lukket til Ikke cornflakes eller snowflakes, men airflakes!

Fed arbejdsstation

Den svenske virksomhed Beeb har udviklet en anderledes arbejdsstation, med navnet @-space Media Chair.
Indbygget i stolen findes bl.a. et 2.1 lydsystem, mus, tastatur og en skærm på 19″. Når arbejdet er færdigt, gemmer du din computer og eventuelle kabler ind i stolen!

Pris: 29.900 SEK.

space.jpg

11. september 2008   Kommentarer lukket til Fed arbejdsstation

Kampen om gulvtæppet

Frem til midten af 1990’erne var Arbejdstilsynet en arg modstander af gulvtæpper, fordi de blev opfattet som skidt- og bakteriebomber, der gjorde medarbejderne syge. I dag er kvaliteten af gulvtæpperne stærkt forbedret og Arbejdstilsynet har selv tæpper på gulvene i hovedkontoret på Østerbro i København.

Selv om der stadig er problemer med rengøringen, anser tilsynets interne sikkerhedsleder Ib Ladefoged Rasmussen tæpperne for at være helt nødvendige, fordi de dæmper støjen i de åbne kontorer. Og støj er en af de vigtigste faktorer i medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøkonsulent i fagforeningen HK, Niels Jakobsen, er helt uenig. Han kalder gulvtæpper i kontorbyggerier for en dårlig lappeløsning og mener, at man godt kan skabe en ordentlig akustik uden.

Hvis du vil læser mere om emnet, har jeg skrevet nogle artikler om det i det nye nummer af Nyhedsbrevet Fremtidens kontor.

5. september 2008   Kommentarer lukket til Kampen om gulvtæppet

Kunstigt vindue til det mørke kontor

Den danske firma Servodan fra Sønderborg har udviklet verdens første kunstige vindue, som effektivt og realistisk kan simulere dagslys, skriver Ingeniøren.

Firmaet har sat en prototype af vinduet op i kontorets mørkeste hjørne og ifølge Ingeniørens reporter strømmer lyset ud ad det gedigne vindue, der både har aluprofiler, håndtag og persienner.

Er det det 21. århundredes teknologisk kitch eller et vidunderligt produkt, som kan give sommerlys på en grå vinterdag? Kommentarerne på Ingeniørens hjemmeside er delte.

27. august 2008   Kommentarer lukket til Kunstigt vindue til det mørke kontor

Rumrejse – blog om strategisk indretning

Jeg er blevet opmærksom på bloggen Strategisk indretning, som erhvervspsykolog Mads Lindholm skriver. Bloggen er knyttet an til hans forskningsprojekt “Strategisk indretning – om indretning som ledelsesværktøj i vidensvirksomheder”, som løber frem til 2010.

Mads Lindholm har blandt andet udgivet bogen Rumrejse – kontoret fra kasse til klub, som kan købes via hans hjemmeside.

27. august 2008   3 kommentarer