Emne — Undersøgelser

Fleksibelt gummitastatur

Nu hvor Søren har skrevet om at putte et tastatur i opvaskemaskinen, kom jeg i tanke om, at jeg for nogle år siden har set et fleksibelt rubber tastatur. De er vandtætte, så de kan skylles med vand.

Jeg har lige checket det på nettet, og det viser sig at de kan endda gøres rent med Ajax! Det må lyde som sød musik til dem, der er bekymret over alle tastatur-bakterier.

De er også nemt at rulle sammen og tage med i tasken. Gummitastaturet kan fås som mini og i full size og i mange farver. En anden fordel er, at det er lydløst at skrive på. Så det kan være,  jeg skal skifte til sådan ét, fordi jeg er lidt træt al den larm, jeg laver, når jeg sidder og skriver.

USB-trådløs-fleksibel-keyboard.jpg
USB-fleksibel-blå-keyboard.jpg

9. februar 2009   1 Kommentar

I opvaskemaskinen med tastaturet

silverflex

Vi er i gang med at teste renseudstyr til tastaturet og vil snart offentliggøre resultater og fotos, men for de af jer, at virkelig ikke kan tolerere snavs i tastaturet, er der udviklet en type som kan gå i opvaskemaskinen.

Desværre viser en test hos Innovation lab, at tastaturet bliver fyldt med vand og tager lang tid om at tørre.
Se testen

4. februar 2009   1 Kommentar

Er det omgangstonen alene?

Hver tredje kontoransat i private firmaer oplever en hård tone på jobbet. Det viser en undersøgelse som HK/Privat har lavet blandt 935 af fagforeningens medlemmer. Undersøgelsen viser også, at hver femte skifter job på grund af den hårde tone, skriver Politiken mandag.

Det lyder jo helt utroligt, at 20 procent af alle HK’erne skulle have skiftet job på grund af tonen. Det fremgår ikke af Politiken, hvor mange af de adspurgte der i det hele taget har skiftet job, og derfor kan man ikke se, om det fx er halvdelen af jobskiftene, der skyldes hård omgangstone og tallene findes sjovt nok heller ikke på HK/Privats hjemmeside (mandag 11.57).

13. oktober 2008   Kommentarer lukket til Er det omgangstonen alene?

En skarp vinkling

Den mest læste nyhed på Ugebrevet A4s hjemmeside den seneste måned er historien “Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber.”

Af historien fremgår det, at :

  • 70 procent mener, at deres arbejde i et åbent kontorlandskab gør, at de oftere end ellers udveksler faglig viden og ideer med kolleger.
  • 52 procent siger, at de samarbejder mere og bedre end ellers med deres kolleger, når de arbejder i åbent kontorlandskab.
  • 48 procent mener, at det fremmer nytænkning til gavn for arbejdspladsen, når arbejdet er organiseret i et åbent kontorlandskab.

Hvis det ikke i dine ører lyder som mistrivsel, så er det selvfølgelig fordi, det ikke er disse svar, redaktionen har valgt at fokusere på, da historien skulle vinkles.

9. marts 2008   Kommentarer lukket til En skarp vinkling