Emne — Adfærd

Fleksibelt gummitastatur

Nu hvor Søren har skrevet om at putte et tastatur i opvaskemaskinen, kom jeg i tanke om, at jeg for nogle år siden har set et fleksibelt rubber tastatur. De er vandtætte, så de kan skylles med vand.

Jeg har lige checket det på nettet, og det viser sig at de kan endda gøres rent med Ajax! Det må lyde som sød musik til dem, der er bekymret over alle tastatur-bakterier.

De er også nemt at rulle sammen og tage med i tasken. Gummitastaturet kan fås som mini og i full size og i mange farver. En anden fordel er, at det er lydløst at skrive på. Så det kan være,  jeg skal skifte til sådan ét, fordi jeg er lidt træt al den larm, jeg laver, når jeg sidder og skriver.

USB-trådløs-fleksibel-keyboard.jpg
USB-fleksibel-blå-keyboard.jpg

9. februar 2009   1 Kommentar

Anstødeligt kontor

I går oplevede jeg den nye hollandske tv-serie ‘Toren C’ (Tårn C), skrevet og spillet af to kvinder.

Det er en surrealistisk komedie om det daglige arbejdsliv på kontoret, og alt hvad det kan indebære: Kollegialitet og venskab, men også mobning og absurde konflikter, hvor kollegaerne viser sig fra deres værste sider. Det fører til hysterisk grinagtige og pinlige situationer blandt kollegaer i kontortårnet C.

De to hollandske kvinder spiller næsten alle roller selv (i alt 80 forskellige ‘kontortyper’) sammen med enkelte gæste-skuespillere. De hollandske anmelderne har ikke været særligt begejstrede, nogle har endda kaldt serien for ‘skamløs’.

Jeg synes nu at programmet er meget underholdende, selvom jeg har set det med krumme tæer og rødmende kinder! Det er meget befriende at kvinderne spiller alle rollerne, også som mænd. For eksempel de altid sure og sexistiske portnere, som vogter kontortårnet.

21. september 2008   Kommentarer lukket til Anstødeligt kontor

Takt og tone er et spørgsmål om magt

På min arbejdsplads har vi diskuteret adfærdsregler i vores storrum. Jeg troede egentlig, det var et rent praktisk spørgsmål, men Christa Breum Amhøj fra DPU har lært mig noget andet: Det handler om magt.

Hun har iagttaget menneskedyrene i kontorlandskabet og mener, at kampen mellem regelrytterne og de frigjorte bare er endnu et kapitel i det gamle spil. Ingen af parterne har noget at lade den anden høre. De bruger bare den type magtudøvelse, som passer til deres egne kompetencer.

Jeg har interviewet Christa Amhøj til artiklen Der vil altid være regler. Den er en del af et tema om adfærdsregler i Nyhedsbrevet Fremtidens kontor

1. april 2008   Kommentarer lukket til Takt og tone er et spørgsmål om magt

Stop! Jeg tænker

Sundhedskartellets a-kasse har investeret i 10 blinklys, som de omkring 40 medarbejdere kan hente og stille på deres skriveborde, hvis de meget nødigt vil forstyrres. Lysene bliver brugt, men ikke overvældende meget.

Blinklys

26. marts 2008   2 kommentarer

Ammunition til bunkehadere

Forskere på University of Arizona har fundet frem til, at der er 400 gange så mange mikrober på et skrivebord som på et gennemsnitligt toiletsæde, skriver Politiken i dag. Det må give ny ammunition i krigen mellem rodehovederne og de ultratjekkede i kontorlandskabet.

Måske kan det også bruge som argument for enmandskontorer, men det går heller ikke, for så sidder de bare der helt uforstyrret og piller næse – og det er ifølge artiklen en medvirkende årsag til at gøre skrivebordet til en bakteriebombe.

10. marts 2008   1 Kommentar

Alle har en mening om kontorlandskaber

Forleden skrev jeg i min Facebook-profil, at jeg overvejede fordele og ulemper ved åbne kontorer. Straks fik jeg en en reaktion fra en ven i sundhedssektoren: “Har mødt en patient, der er godt og grundigt træt af sit åbne kontorlandskab.”

Og sådan er det hver gang, jeg nævner åbne kontorer eller storrum. Det tilsyneladende lidt kedsommelige emne får virkelig folk i svingninger – nogle så meget, at de bliver nødt til at fortælle deres behandler om det.

Siden jeg i 2004 for første gang begynde at beskæftige mig med arbejdsmiljø i åbne kontorer, har jeg gang på gang erfaret, at der er følelser involveret i det her! Retten til at bestemme hvor skabet skal stå, er også vigtig på arbejdet. Måske især, hvis man ikke bestemmer der derhjemme – og hvem gør det?

Nogle mener, at storrum eller åbne kontorer er vor tids bomuldsmarker for vidensarbejdere. Andre mener, at det er stedet, for folk som vil og kan kommunikere og være kreative. Måske kan synspunkterne nuanceres lidt?

Bomuldsmarker er jo ikke i sig selv onde, og sådan er det måske også med storrum og åbne kontorer. Under alle omstændigheder er der altså en masse spændende at diskutere. Jeg lover at poste nogle gode indlæg, om hvad der rører sig – i og uden for mit eget hoved. Lover du så at bidrage med dine tanker og kommentarer?

Venlig hilsen
Søren

8. marts 2008   Kommentarer lukket til Alle har en mening om kontorlandskaber